Dansk 


Agurkepasta

Vores yndlingsopskrift i sommermånederne er en ret som vi er blevet inspireret til gennem et fransk madblad. Opskriften her er til to personer, målene er dog ikke helt præcise, da vi altid laver den på øjemål.

Ingredienser

  • 3/4 agurk
  • 200 g røget bacon i tern
  • 1 stort finthakket løg
  • 1 - 2 dl cremefraiche 38% eller 18%
  • salt, peber
  • olie
  • 75 g reven emmenthaler
  • Pastaskruer

Fremgangsmåde

Det finthakkede løg og bacontern svitses i olien. Agurken halveres først på langs og skæres derefter i smalle bjælker på et par centimeter. Agurkestængerne og cremefraichen vendes i løg og baconblandingen og varmes igennem. Det smages til med salt og peber. Den revne ost vendes i lige inden servering, (man kan dog vente med at hælde osten over til man har øst op, så slipper man for ostetrevler i opvaskebørsten bagefter).

Agurkeblandingen serveres med pastaskruer og evt en god Baguette til.




Kontaktoplysninger

Dansk 

Copyright © 1995-2008 Anders Dinsen

Siden opdateret: 2006-02-13 19:40:04