MotortyperEspace JE er produceret med syv forskellige motoriseringer
V6'erne
I JE brugtes to forskellige V6-motorer, den ene en model af den oprindelige PRV V6 i 90 grader V-form med 12 ventiler, og den anden den nye 24-ventilede V6 i 60 grader. Begge er et fælles produkt mellem PSA og Renault. I en lidt anden udgave brugtes 24v'en også i Avantime, men forskellene er minimale og ses udefra kun på på et anden plasticskjold på oversiden. Begge motorer er relativt problemfri. 12v'eren har kædetræk til knastakslerne og er samme motor som i J638 (1991-1996). 24v'eren har tandrem. Benzinøkonomien i 24v'eren er lidt bedre end i 12v'eren.
V6 12 ventilerMed kædetrukne knastaksler er det en servicevenlig motor. Den er også rimelig at komme til og jeg mener endda at man kan afmontere topstykkerne med motoren siddende i bilen. Den er robust og takket være balanceaksler er den også vibrationsfri - selvom en 90-graders V6 ikke er udbalanceret som en 60-graders er.Desværre er den koblet til en noget svag gearkasse, der er kendt for at have behov for renovering mellem 100 og 200.000 km. Men det gør jo ikke bilen til et dårligt køb, for hvis man kan finde én med renoveret gearkasse og i øvrigt er klar til at ofre det, hvis uheldet er ude, så er det en skøn bil med stor komfort, kraftoverskud m.m.m. - og den er i skrivende stund (2008) billig i indkøb - og mon ikke den bliver ved med at være det. Altså en mulighed for folk med firmabil, der gerne vil køre godt, ikke er skræmt af høje driftudgifter, men som godt vil have et lavt beskatningsgrundlag. V6 24 ventilerDenne motor er kendt for høj kvalitet, god gang, og kraftoverskud. Med 190 hk kan den flytte selv en Grand Espace sikkert og hurtigt. Lyden er god og vibrationer er der ingen af.Denne motor har én typisk fejl, og det er er at vandtemperatursensoren til styrecomputeren fejler. Problemet viser sig som start- og gangproblemer. Jeg er tilbøjelig til at tro at det må være hver eneste V6 24v, der på ét eller andet tidspunkt får dette problem, så vær opmærksom på dét, hvis du er så heldig at have (eller skulle have!) en. De fleste bliver skræmt når de hører at det kræver udbygning af motoren at skifte tandrem og tændrør. Det er faktisk sådan at Renault indtil fornylig foreskrev at den eneste måde at skifte tandremmen på var at sænke motoren ud af bilen. Sænke! Ja, der er kun én vej ud - og det er nedad. Det er en procedure til mange penge hos mekanikeren! Godt nyt er at det ikke er nødvendigt mere, og at Renault nu har en instruks der beskriver, hvordan tandremmen kan skiftes med motoren siddende i bilen. Jeg kender desværre ikke detaljerne, men vil tro at øverste motorophæng skal tages af, idet der sidder et remhjul under det som vil være svært at komme til ellers. Det har været kutyme at skifte vandpumpe i forbindelse med tandremskift på denne bil, og det er sikkert også en god ide. Oprindelig var formålet med det at opgradere den til en kraftigere type med større skovlhjul. Tændrørene kan skiftes uden at tage motoren ud - for de forreste tre er det intet problem, men de bageste tre er svære at komme til. Et kig på denne tegning viser problemet: Indsugningsmanifolden dækker bageste bank - den må af.
For at gøre det skal man fjerne to bolte på bagsiden af den (blandt andet!) og de er svære at komme til. Renault har en instruks, der siger at motoren skal sænkes 5 cm for at gøre det, men for nylig (2008) har vores norske ven Tom Stallvig, der står bag RenaultBiler.no vist, hvordan det kan gøres på sin egen bil uden at motoren sænkes. Se her. 2.0 benzinmotorerneBegge varianter (8 ventilet og 16 ventilet) er den samme motorblok, det er også samme blok som optræder som 1.8 liter i blandt andet Laguna. Det er en støbejernsblok, topstykket og bundkarret er i aluminium.
|