Dinsen > Renault Espace > Ejerberetninger > Grand Espace 2.2 dci årgang 2000


Grand Espace 2.2 dci årgang 2000

Bo er særdeles passioneret Alfa-kører, men han har fundet det let at overføre sin passion til sin Espace, der trods alt har bedre plads til hans snart fem børn.

Bo's Espace er købt i Belgien i januar 2005 og er en Grand Espace med den dejlige 2.2 DCI (common rail) motor, der er kendetegnet ved god økonomi og meget stort drejningsmoment.

Den hedder JE0K og har produktionsnummer T005866.

Bo skiftede de bageste hjullejer før syn, det er en typisk fejl på Espace'r. På vejen hjem oplevede han også lidt problemer med lav motorydelse, det er typisk tegn på at EGR ventilen er kokset til (EGR står for Exhaust Gas Recirculation, det betyeder at motorstyringen sender noget af udstødningen tilbage i indsugningen for at opnå mindre forurening), men han har ikke haft problemer med det siden.

Bos 2.2 DCI
Bo's Grand Espace 2.2 dci med Xenonlygter, mens den endnu stod i Belgien

Maj 2005:

Hej Anders.

Jeg har ikke nået at lave kørelys på den endnu, men har netop været på langtur i den til syd italien (ca 5000 km). Den har kørt perfekt og jeg er dybt imponeret over motoren. Vi kørte ca 13-14 km/l og var på lange strækninger oppe på over 150 km/t. Selvom den var tung læsset, så kunne den uden problemer holde farten op af selv de stejleste motorvejs stigninger ved Kassel og over alperne i Østrig.

Jeg har iøvrigt lige skiftet luftfilter og pollenfiltre. Jeg købte filtrene ved Promobile i Tyskland til en brøkdel af hvad det koster i DK og de var ikke så slemme at skifte som jeg frygtede. Jeg rensede/desinficerede samtidig mit klimaanlæg da det lugtede lidt "klamt". Jeg købte noget specielt AC rens som jeg sprøjtede ind hvor pollenfiltrene var demonteret, mens klima anlægget var sat på max køling.

Da jeg havde tømt rensesprayen stoppede jeg klimaanlægget og lod det stå i ca 15 minutter, hvorefter jeg igen startede det på max køling i ca 10 minutter. Nu lugter det ikke "klamt" mere når klima anlægget køler. Kølefunktionen i handskerummet er forøvrigt genial og det virkede langt over forventning. Vi havde kolde colaer m.m. under hele turen.

MVH
Bo

Marts 2005:

Hej Anders.

Ja, Espacen er en uovertruffen langtursvogn. Jeg tror at det gode udsyn og den store rumføelse bidrager meget til at man ikke føler sig træt.

Da jeg skulle beslutte mig for hvilken model det skulle være så prøvekørte jeg en 3.0 24v med automatgear samt en 2.2 DCI og for mig var der ingen tvivl. 2.2 DCI'ens enorme drejningsmoment ved kun 1750 omdr. gør at man har en fornemmelse af at bilen er meget let. Den har nogle utrolige mellemaccelrationer og samtidig er økonomien meget fin. Indtil videre så kører jeg 900 til 1000 km på ca 70 liter diesel og det gælder både ved mange kortture og ved + 140 km/t motorvejskørsel.

3.0 24v med automatgear kører også rigtig godt og lyder selvfølgelig bedre end dieslen, men hvis du trykker speederen i bund så venter du adskille sekunder på at der skal ske nogen og når den først accelererer så sker der først rigtig noget fra ca 3500 omdr/min og bilen føles derved "tung". Benzinøknomien tør jeg ikke engang at tænke på.

Jeg tænkte også meget på at købe en 2.0 16V men fik aldrig afprøvet sådan en. Jeg læste en del tests af de forskellige versioner, og i nogle tests konkluderede man at 2.0 motorene ofte skulle arbejde hårdt for sagen i et grand espace karroseri. Så derfor valgte jeg 2.2 DCI'en.

Det eneste minus jeg kan komme på med denne version er hvis motoren står af. Så bliver det virkelig dyrt :-( . MHT EGR ventilen så har den ikke skabt sig siden jeg kørte bilen hjem fra Belgien. Hvis den skaber sig igen så renser jeg ventilen. (Der er ingen grund til at købe en ny, da det bare er koksaflejringer som skal fjernes)

MVH Bo




Kontaktoplysninger

Copyright © 1995-2008 Anders Dinsen

Siden opdateret: 2006-02-13 19:40:52